I SKYLINE BAR elsker vi kærlighed, og som vi siger, The Sky the Limit. Det beviste et vidunderligt par en smuk onsdag eftermiddag i Camp Lodret/Vandret. En uforglemmelig begivenhed, som vi sjældent vil glemme. SKYLINE BAR ønsker det smukke par tillykke med denne lille video.
Vi kan jo ikke drikke i baren 24/7, så derfor har vi været en tur rundt i området omkring Skyline Bar. Der bliver skatet, set fodbold, bowlet, spillet “golf” og malet – øhhh – flamengo. Så det er bare med at komme i gang og nyde den uudtømmelige kilde af festivitas. Få så den … ud af din camp og oplev noget…
SKYLINE BAR er i den grad blevet skudt afsted med formidable fester, som den vi i går bragte video og billeder fra. Stemningen er fantastisk, og egentlig er det bare gennemført fedt at være kommet i gang. Bob The Builders blev hyldet tidligere i en blog-post, men i denne omgang mener vi, at det er vigtigt, at vi også husker at hylde de mange andre frivillige, som også gør det hele muligt. Det er fantastisk at være en del af en gruppe mennesker, der alle er tilstrækkeligt visionære til at støtte en god sag og samtidig have det sjovt, mens de gør det. Vi har taget nogle billeder af nogle af jer smukke mennesker, og vi vil i denne sammenhæng gerne sige tak til alle. Vi ses i baren…
I går – d. 26.06.10 – kiggede Datarock forbi med sit diskrete anlæg og afslappede followers. Det blev en lille fest foran SKYLINE BAR. Se billederne og vores video af den dekadente forsamling. Enjoy!! SKYLINE BAR
Hegnet vælter – Roskilde festival smelter. Vi har ventet i månedsvis, og vi har forberedt os lige så længe. Derfor var vi ekstatiske, da det endelig væltede ind på Camping Vest. Vi smækkede et kamera over skulderen, og vi lod os gribe af Knights of Cydonia. Om vi er klar? – det kan man vidst godt sige. Er du klar? – selvfølgelig er du det. Velkommen til Roskilde – SKYLINE BAR
Så er vores fantastiske Skyline Bar på vej mod skyerne. Det er på sin plads at rose de flittige byggere, og vi håber alle, at de stadig har power til at Rocke, når Roskilde Festival endelig sparkes i gang. Vi kan nok alle blive enige om, at vi glæder os som små børn. Vi kan også godt glæde os til, at vores specielt hyrede foto/video fotografer entrerer pladsen fredag. Så er der forhåbentlig magi i luften (eller rettere sagt, på nettet). Som altid vil vi opfordre jer til at følge Skyline Bar på facebook og Twitter, så er I hele tiden up to rock… Vi ses venner – Ciaoo
Skyline Bar er naturligvis på facebook. På facebookgruppen har du mulighed for at deltage aktivt i arbejdet med Skyline Bar. I debatten diskuteres vagtbytte, evaluering og meget mere. Desuden har du på facebook også muligheden for at følge lidt med i, hvem der deltager i festlighederne. Så tilmeld dig facebook-gruppen og vær up to date. Vi ses snart!!
Så er årets barkort klar. Det har fået en anelse mere kant end ellers, så vi håber, at I alle kan li’ det. Det kan eventuelt være en god idé, hvis man lige øver sig lidt på de forskellige drinks, inden man kommer på Roskilde (klik på billederne for at se dem i større format). Vi glæder os til at se jer alle – for satan hvor bliver det fedt…
GØR EN FORSKEL// Som en integreret del af Ungdommens Røde Kors’ aktiviteter, er Skyline Bar med til at gribe konkret og positivt ind i menneskers liv og gør glimtvis tilværelsen lidt lettere for nogle af de mest udsatte børn og unge i Danmark.